Endelig er vi klar til at åbne dørene for efterårssæsonen i Det Lille Gallerihus – og vi glæder os!
Udstillingskalenderen for august og september er sammensat med omhu og rummer både variation og kvalitet. Vi har fokuseret på at få både velkendte og nye udtryksformer i galleriet, så denne sæson byder på oplevelser lige fra maleri og fotos til pileflet, smykker og filtkreationer – skabt af både etablerede kunstnere og nye spændende navne.
Vi ønsker at skabe et rum, hvor kunst og kreativitet kan opleves i øjenhøjde, og hvor der er plads til fordybelse, nysgerrighed og nærvær. Det Lille Gallerihus er derfor ikke bare et udstillingssted – det er også et sted for samtale og fællesskab omkring kunsten og kreativiteten.
I løbet af sæsonen vil vi undervejs præsentere de enkelte udstillinger og kunstnere her på hjemmesiden, så I kan få indblik i kunstnernes arbejdsprocesser og læse om tankerne bag værkerne
På Facebooksiden: PernelleBak – Galleri kan I også følge med i annonceringen af de enkelte udstillinger – og se med bagom kulisserne i galleriet. Via den grønne knap i bunden af teksten kommer du til Facebooksiden.
Vi glæder os til at tage jer med ind i sæsonens kunstneriske univers – og håber, I vil kigge forbi galleriet, hvad enten I er faste besøgende eller kigger indenfor for allerførste gang.
Vel mødt i Det Lille Gallerihus!
Pernelle Bak og teamet bag galleriet 🙂
